MESTERLIG MØRDEJ

Koldt smør og et køligt køleskab er nøglen til at lave lækker dej til tærter og kager, som alle vil elske.

  1. Hjem
  2. Bagning: teknikker, tips & tricks
  3. Tærter og deje
  4. Tips til den bedste sprøde mørdej
Tærter og deje: teknikker, tips & tricks
SPRING UD I DET

SÅDAN LAVER DU PERFEKTE TÆRTER OG DEJE

Lær, hvordan du laver perfekte tærter og deje, der med garanti vil imponere.

Start her

HVAD ER MØRDEJ, OG HVAD KAN MAN BRUGE DEN TIL?

Elsker du tærter og quiche? Så skal du ud i køkkenet og lave en mørdej. Det er en simpel opskrift, der kan bruges til en lang række tærter. Den indeholder kun fire ingredienser: mel, smør, salt og vand, hvis du laver en madtærte, eller mel, smør, sukker og vand, hvis du laver en sød tærte. Mørdej er let at lave og er en alsidig dej, da den kan tilpasses alt efter, om du laver en madtærte eller en sød tærte.

HVAD KAN MAN BRUGE MØRDEJ TIL?

Mørdej kan bruges i mange skønne tærter og bagværk. Vi har bl.a. et par velsmagende opskrifter på citrontærte med marengs og en lækker pekannødetærte. Men du er kokken, så du kan fylde mørdejen med dit yndlingsfyld, hvad enten det er kød, grøntsager, ost eller noget sødt.

BLINDBAG DIN MØRDEJ

Mørdej skal ikke være våd, men sprød og flagende, når du sætter tænderne i den. Det opnår du ved at bage mørdejen let, inden du tilsætter fyldet. Forbagning er især vigtigt, hvis fyldet er fugtigt eller sauceagtigt. Forbagning af mørdej kaldes også blindbagning. Blindbagning er et must, da det forsegler overfladen og forhindrer fugt i at trænge ind i dejen. Det er ganske enkelt afgørende, hvis man vil have en sprød dej.

BRUG KOLDT SMØR

Skal dejen være sprød? Så skal du bruge koldt, næsten frossent smør. Den bedste og nemmeste metode er at rive smørret direkte ned i melet. Du kan bruge hænderne, men sørg for, at de ikke er for varme. Smørret skal have en krummelignende konsistens, hvad enten du laver en madtærte eller en sød tærte.

TO TIPS TIL DEN PERFEKTE DEJ

Det første tip er at blande dejen direkte på bordpladen. Ælt den ikke for meget. Arbejd hurtigt, og stop, når dejen netop er samlet. Det andet tip er at afkøle tærtedejen i køleskabet, inden du ruller den ud. Det gør det lettere at rulle dejen ud og derved opnå et perfekt resultat. Tippet gælder både søde tærter og madtærter.

FORVARM OVNEN

Forvarm ovnen, og vent med at tage mørdejen ud af køleskabet, indtil ovnen har nået den rette temperatur. Hvis du sætter mørdej i ovnen ved for lav temperatur, krymper dejen. Hvis du lader mørdejen stå på bordet for længe, indtil ovnen har nået den rette temperatur, vil dejen også krympe. Bevar forspringet i køkkenet – den rette forberedelse sikrer succesen.